Reservedele   Dokumentation   Bilerne   Om CKC   English   Français Dele   Dok   Biler   Om   En   Fr
	Reservedelsgrupper

Nye og gamle grupper

Siden 1948 har de fleste af Citroëns reservedelskataloger været delt ind i ca. 9 grupper, alt efter hvor på bilerne delene hører til, som man kan se i tabellen nedenfor.

Dengang (i 50'erne og 60'erne) da de fleste reservedelsnumre var sammensat af en modelkode og et tal (plus evt. noget mere), kunne man oprindelig af det f�rste ciffer i tallet se hvilken gruppe, reservedelen tilh�rte.

Den type reservedelsnumre er sammensat af et bogstavprefix, der angiver modeltypen, et gruppenummer, der som regel er p� 3 cifre (startende med nummeret p� hovedgruppen), der angiver hvilket organ p� bilen, der er tale om, og som ogs� bruges i reparationsh�ndb�ger m.v., og et nummer p� 1 til 3 cifre, der angiver pr�cis hvilken del af det p�g�ldende organ, der er tale om. Endelig kan det v�re efterfulgt af et bogstav, der bruges til at angive forskellige udgaver/varianter af den samme del, f.eks. h�jre/venstre eller �ndret udf�relse. F.eks. er AZ 313 01 en koblingsskive til en 2CV personbil af den type, der bruges sammen med udrykkerleje i grafit, medens AY 313 01 er en koblingsskive til den type kobling, hvor udrykkerlejet er et kugleleje. AZ 313 01 a er en koblingsskive med 10 riller, der blev brugt f�r april 1966, medens AZ 313 01 c er en type med 18 riller, der blev brugt efter denne dato. Hvis s�danne suffix-bogstaver bruges til at angive forskel p� h�jre/venstre, angiver det f�rste af de to bogstaver i alfabetisk r�kkef�lge som regel venstre.

Men med fremkomsten af andre numre, f.eks. numre af typen 5 000 000 eller ZC 0000 000, kunne man ikke l�ngere se hvilken model eller gruppe af organer, delen tilh�rte. For at im�dekomme behovet herfor angav Citroën i reservedelskataloger, prislister m.v. numrene med en gruppeangivelse foran selve reservedelsnummeret. Ved bestillinger skulle man stadig kun angive det oprindelige reservedelsnummer, men i reservedelskataloger, prislister og som regel ikke mindst p� etiketterne p� selve reservedelene blev gruppen angivet. Dette hjalp (og hj�lper stadig) folk, der arbejder med reservedelene og er et unikt middel til umiddelbart at se hvor en given reservedel passer.

Gruppebetegnelsen best�r af et ciffer, der angiver hvilken del af bilen (eller gruppe af organer, som det hedder p� fransk) reservedelen tilh�rer, efterfulgt af et eller to bogstaver, der angiver hvilken model reservedelen oprindelig var tilt�nkt. Imidlertid kan en reservedel ogs� sagtens passe p� andre dele af bilen eller p� andre modeller, men f�rste gang en reservedel kom i kataloget, havde den den angivne gruppebetegnelse. Dette er dog ikke helt statisk, da der faktisk er eksempler p� at nogle reservedele har skiftet gruppebetegnelse i l�bet af deres levetid.

Herunder er der oversigter over gruppebetegnelser. Disse har �ndret sig en del i tidens l�b, s� den pr�cise opdeling af reservedelene fremg�r for hver enkelt model af modellens reservedelskatalog. Men i almindelighed ser det ud som anf�rt i nedenst�ende tabel.

Organgruppe	Klassisk inddeling 1948-70	Nyere inddeling fra 1972
1	Motor (kun)	Motor, gearkasse, gearskift
2	Ydre organer for motoren	Ydre organer for motoren: t�nding, generator, starter, karburator, luftfilter, manifold
3	Kraftoverf�rselen (kobling, gearkasse, drivakseler)	Hjul, hjuloph�ng, affjedring, hydraulik, styret�j
4	Forbindelsen til jorden (hjuloph�ng, bremser, styret�j)	Bremser, bremser�r, bremse- og koblingspedaler, drivakseler
5	El-system	Instrumenter og betjeningsorganer, elsystem
6	Sikkerhed, komfort, v�rkt�j	Motoroph�ng, br�ndstofsystem, udst�dning, k�lesystem, klimaanl�g, kofangere
7	Chassis, bundramme, (b�rende) karrosseri	Ydre karrosseridele, vinduer, l�se, instrumentbord
8	Karrosseridele	Indvendig aptering, v�rkt�j og hjultilbeh�r
9	Interiør	Dele, der ikke h�rer til en bestemt gruppe
10		Dele, der er specielle for el-biler

Hvornår der skiftes fra den ene inddeling til den anden er det ikke til at se en helt skarp skæringsdato for, men hovedreglen er at den gamle inddeling kan ses som første ciffer i numrene af typen H 912 6 (her altså gruppe 9), samt som første ciffer i planchenumre på reservedelskataloger og numre på arbejdsoperationer i reparationsmanualer, medens den nye inddeling kan ses i "familie"-angivelser foran de egentlige reservedelsnumre og som kapitlerne i reservedelskataloger fra ca. 1972.

Nogle eksempler: I en vis periode i første halvdel af 1990'erne brugte Citroën denne type reservedelsetiketter hvor det var særligt tydeligt med et "Famille"-felt, hvor der nogle gange var angivet hele familie-betegnelsen i form af gruppenumme samt den to-bogstavs modelkode, eller andre gange blot gruppenummeret - i dette eksempel 8, som viser at vi har at gøre med en interiørdel.
Når modelbetegnelsen mangler, er det ikke fordi delen nødvendigvis passer på flere modeller - denne her passer f.eks. kun på Visa. Men efterhånden i løbet af 1990'erne går man fra den fulde familiebetegnelse, over blot gruppenummeret (som her) til slet ikke at skrive det på etiketterne. Det blev imidlertid fortsat brugt i reservedelskataloger mv.

Her er reservedelsgruppen 7 en del af "familiebetegnelsen" 7GX foran det egentlige reservedelsnummer

Her er der ikke noget separat gruppenummer, men det behøver vi jo heller ikke, da denne reservedel er navngivet efter den klassiske metode 1948-70, hvor det er enkelt at se at denne del hører til en HY i gruppe 2,

Hvis man ser godt efter, kan man se at der er et lille 4-tal mellem stjernerne foran reservdelsnummeret. Det angiver at det er gruppe 4, hvilket passer med at dette er en bremsedel, men altså ikke noget om hvilken model, der er tale om (her CX).

Denne skrue passer på en LN (kan man se af modelkoden RB), og eftersom der er "familie"-angivelse (9RB) af den nyere type efter 1972, skal vi bruge den nye inddeling hvor gruppe 9 betyder at den betragtes som en generel type skrue, der hører til forskellige steder på bilen.

Men en advarsel: På de nyere reservedele er man holdt op med at forsyne etiketterne med gruppenummer. Denne baklyskontakt til en AX er iflg. reservedelskataloget i gruppe 5, men 1-tallet på pakningen angiver at styktallet i pakningen er 1. "Q" for quantité.

Som altid skal man huske sin kritiske sans. Der kan være en fejl på spil som f.eks. her hvor gruppenummeret er "A". Det skulle selvfølgelig være "4".

Her er et eksempel på gruppeinddelingen den gang den startede, med det første 2CV reservedelskatalog (her fra 1953), hvor der faktisk er ofret et par sider på at forklare nummersystemet.

Et eksempel på den nyere inddeling - her i en prisliste fra 1987.

Mystik for de særlige nørder 1971-74

Til sidst et lille PS for de særligt nørdede. I de år lige efter 1970 hvor man fik de nye reservedelsnumre af typen 5 000 000 og var i gang med at indføre den nye gruppeinddeling som kapitler i reservedelskatalogerne, angav man i kataloger numrene af typen 5 000 000 med et præfix bestående af et tal og et bogstav. Bogstavet er klart en modelbetegnelse, men cifret er ikke de kendte gruppenumre - hverken efter det gamle eller det nye system. Tallet kan endda også være 0.

Et eksempel på det kan man se i D-model katalog 611 fra 1972, hvor en hel motor er i gruppe 8. Det giver selvfølgelig ingen mening i forhold til de gruppeinddelinger, vi ellers kender til.

...og fra samme katalog hvor en hel flok koblingskomponenter er i gruppe 1 medens koblingskorrektøren er i gruppe 9

...og endnu et eksempel fra dette katalog, hvor luftindtaget til indsprøjtningssystemet er i gruppe 4, medens spjældakselen er i gruppe 1

Fra Méhari-katalog 632 fra 1974, hvor sprinklerpumpen er i gruppe 2 (og ikke i gruppe 5 som den plejer)

Denne type præfix var også brugt på reservedelsetiketter i samme periode. Det kan man f.eks. se på dette sidespejl, som nu om dage er i gruppe 7 (eller gruppe 5 efter det gamle system), men altså på dette tidspunkt var i gruppe 2.

Denne praksis har jeg først set i katalog nr. 601 (H) fra juli 1971, og herefter i de følgende kataloger op til og med katalog nr. 648 (D) fra juni 1974. I dette D-modelkatalog man kan se gruppenumre efter både dette system og det efterfølgende i en blandet forvirring. Det ser faktisk ud som der er en gradvis indfasning af det nye system allerede fra 1972, med gruppenumre fra de to systemer, side om side. Det tyder på at disse "underlige" gruppenumre kun rigtigt var på dagsordenen i et årstid!

Det næste katalog i kronologisk rækkefølge jeg har adgang til, er 2CV-kataloget 659 fra april 1975, hvor man på nær nogle helt få tilfælde er overgået udelukkende til de nye organgruppenumre.

Et forsøg på at sammenholde de observerede grupper fra denne periode har jeg samlet her:

Organgrupper 1971-74	Typer reservedele i gruppen
0	Uspecifikke smådele (skruer, møtrikker etc)
1	De fleste ting, mindre modelspecifikke dele
2	Større modelspecifikke dele: motordele, eldele mv
3	Måtter, kaleche
4	Indsugning, udstødning og brændstofsystem
5	Rør og slanger
6	Sæder, kabine
7	Ramme, karrosseri, skærme, døre og klapper
8	Motor og gearkasse komplet og store dele heraf
9	Større samlede enheder (nogle motordele, dynamoer, hydraulikregulatorer, relæbox)

Dette giver mindelser om "Rayon"-systemet, der blev brugt i tiden op til denne periode, og som ellers så ud til at blive simplificeret til tre kategorier og måske helt at forsvinde. Men her er det som om organiseringen af lageret bliver synligt igen - for en kort periode.